Formandens Jubilæumstale, torsdag den 31. oktober 2019.
I anledning af klubbens jubilæum November 2019 er der bundet en buket med blandede bolsjer.
Først et stort tillykke med de 40 gange rundt om solen. Dernæst en varm tak til de medlemmer, der gennem fire årtier har brugt tid og kræfter i bestyrelsesarbejdet, til gavn og glæde for de fleste af klubbens medlemmer.
( Piet Hein ( 1905-1996 ) skriver ) : Slid er sundt NEJ, det som SLIDER er at tro – man ikke GIDER.
På Arbejdsledernes klubgeneralforsamling , på Københavns Rådhus I 1979, fremsatte Willy Schou, tidligere vagtmester på Dronning Louises Børnehospital, forslag om støtte til oprettelse af en ” Efterløn- og Pensionistklub For Kommunale Arbejdsledere ” under ” Foreningen for Kommunale Arbejdsledere, der så dagens lys i 1906 – dengang var arbejdsugen på 60 timer, 1920 var den på 48 timer, efter 40 år rammer vi 45 timer, som de fleste – af OS HER – husker den.
Antallet af Danmarks kommuner ændres i 1970, fra over 1300 til 275 – 37 år efter er antallet 98 kommuner.
( Piet Hein skriver ) : Alt det Meget ingen NÅR – Gråner Men`skers HÅR.
Siden slutningen af forrige årtusinde, har jeg deltaget i mange af klubbens arrangementer.
Verden var meget anderledes i 1979 – der var et jerntæppe gennem Europa – vi havde ikke mobiltelefon, internet, computer, netbank eller metro. Vi arbejdede 40 timer om ugen, efter 11 år blev det til de nuværende 37 timer. Vi kæmpede os frem til 5 ugers ferie, efter syv år med 4 uger, der afløste tyve år med 3 uger. For 81 år siden blev Danmarks første ferielov vedtaget, alle fik ret til 2 ugers ferie.
SV-Regeringen ” Anker Jørgensen ( 1922 -2016 ) ” med Svend Auken ( 1943-2009 ) som Arbejdsminister, får vedtaget loven om efterløn ( mulighed for 5 års efterløn ) den holder i tyve år – hvor der kommer nye regler. Forringelse til 3 års efterløn vedtages i 2006.
Da VORES klub er en del af det store stamtræ ” FAGBEVÆGELSEN ” kan vi med Den Røde Tråd, se tilbage på, hvordan det hele begyndte. Louis Pio ( 1841-1894 ) Postfunktionær og reserve Løjtnant, starter i 1871 Den Internationale arbejderforening, der senere blev til Socialdemokratiet, hvor de røde faner blafrede – om fire år er det 100 år siden Oskar Hansen ( 1895-1968 )skrev ” Når jeg ser et rødt flag smælde ”. 1898 er året hvor Maler Jens Jensen ( 1859-1928 ) stifter De Samvirkende Fagforbund – navneændring til ” LO ” i 1967, hvor København fejre 800 års byjubilæum .
I 1800 tallets sidste år, starter vores forbund som ” Københavns Kommunale Arbejderforbund ” ( KKA ) - Dansk Kommunal Arbejderforbund ( DKA ) kommer til i 1920. 44 år senere hedder vi FOA ” Forbundet af Offentlige Ansatte ”. FOA sammenlægges i 1992 med Husligt Arbejderforbund, i dag betyder FOA : Fag Og Arbejde.
Sidste år fusionerer, LO og FTF, får navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation, ” FH ”.
Den Danske Model – er vel nok – arbejderbevægelsens flotteste resultat – Mange af verdens lande, har Modellen øverst på ønskelisten.
Af fordelagtige goder for det arbejdende folk, bør nævnes Arbejdernes Fællesbageri, Kødforsyning, Landsbank, Bryggerarbejdernes kooperative bryggeri ” Stjernen ” og Mælkeriet ” Enigheden ” , der bliver en del af Arla – i dag verdens 6. største mejeri koncern.
Alka fra 1944, der har rødder tilbage fra 1903 – sælges sidste år til Tryg-familien. Hvad skete der ellers i 1979 : Grønland får Hjemmestyre, første Smuk Fest i Skanderborg, Lars Larsen åbner Jysk, 300 kvinder besætter grevinde Danner stiftelsen, Rend mig i traditionerne, Johnny Larsen, Erik Balling`s ( 1924-2005 ) Olsenbanden overgi`r sig aldrig, ruller i biograferne . DR sender sæson 2 af, MATADOR og årets julekalender hedder ” Jul i Gammelby ” fra Den Gamle By i Århus. ( Piet Hein skriver ) : Husk at smile – før Du sover , så går dagens surhed over. Gustav Winckler ( 1925-1979 ) forlader denne verden, så er det slut med: Vente ved telefonen, Gem et lille smil, til det bliver gråvejr,Hvid Jul, Hvide Måge og Skibet skal sejle i nat. Kongen af Dansk Melodi Grand Prix Tommy Seebach ( 1949-2003 )vinder med ” Disco Tango ”.
Her ved slutningen – lidt af årets nye ord : Afbudsrejse – Badeland – Landæg – Dutte – Forældreorlov – Ulvetime – Øvdage – Otiumstol – Plejeorlov – Dynefrakke – Grovbolle – Vejbump – Flyskræk – Miljømærke – Deleforældre – Flette – Jobpatrulje – Rejsegarantifonden – NåGenerationen – Sponsorat – Dankort.
Det er svært , at spå især om fremtiden ( måske et Storm P. ( 1882-1949 ) citat ), men til foråret/sommer har vi planer om bl.a. besøg på det nye Københavns Bymuseum, Skovtur til Skovtårnet i Sydsjælland, Slentretur på Christianshavn og andre ideer i støbeskeen.
Hvornår en mulig sammenlægning med de to andre klubber kommer – er der ingen der ved – men det sker jo nok en dag.
Det er mit håb – at vi får mange SeniorÅrSammen.
( Piet Hein skriver ) : Vinter – Sommer – Høst og Vår, hvad der kommer, husk det GÅR.
Mit ønske er at SENIORKLUBBEN BESTÅR.
SeniorÅrSammen