Arbejdsledernes efterløn og seniorklub  FOA 1 tidligere Branche 9

Velkommen til seniorklubben’s hjemmeside.



Vi er en faglig seniorklub, oprettet i 1979 – p.t. er vi 180 medlemmer, hvoraf en del er aktive ved medlemsmøderne, der afholdes i FOA 1 huset -Vilhelm Thomsens Alle 9, 2500 Valby, indgang i gavlen, starter kl. 1030 med kaffe under møderne der kan være med et meget varieret program : foredrag, rejsebeskrivelser, musik, bankospil, modeopvisning, sang, nytårskur, julefrokost og fødselsdagsfest, derefter fælles spisning, af egen medbragt mad.


Der kan købes øl, vand, og vin til rimelige priser, vi slutter sædvanligvis omkring kl.1330.


Som medlem kan du naturligvis tage din ægtefælle eller ledsager med til medlemsmøder og udearrangementer – se mere under ” Program” hvor du finder flere detaljer om møder og arrangementer, f.eks. skovtur og julefrokost.


Ved særlige arrangementer er klubben vært, med smørrebrød m.m. bl.a. til generalforsamlingen, nytårskuren og  den årlige fødselsdagsfest , hvor vi lykønsker medlemmer, der runder eller halvrunder. Der arrangeres ture til offentlige institutioner, teater, museer, virksomhedsbesøg o.a.


Meget mere om medlemskab af klubben findes under ”Information”.

SeniorÅrSammen